Invitation til Vielse

Efter mange års kærlighed, op og nedture vil vi igen stå overfor hinanden og sige Ja til Kærligheden.
Derfor vil det glæde os, at se nærmeste venner og familie til Vielses-weekend i Polen fra den 2.- 4. august 2019.

Vi håber på en weekend i kærlighedens tegn, med en uformel og glad stemning, hvor det ikke kun handler om os- men også om vores venner og familie.  Det vil varme vores hjerter, hvis i vil tage imod invitationen og være med til at gøre vores dag uforglemmelig.  

Svar udbedes inden den 1. april af hensyn til booking af overnatning.
Svaret kan angives ved at udfylde formularen nederst på siden eller kontakte os telefonisk.



Praktiske informationer


Vi opdaterer løbende siden med diverse informationer – så kig gerne herind af og til. Efter brylluppet bliver billeder lagt ind her på siden.



Toastmaster
Samir Salman, min kære lillebror er Toastmaster. Alle festlige indslag, som vi håber I vil bidrage med, koordineres med Samir.
Samir kan kontaktes på messenger eller via mail samir@salman.dk

Ønsker
Vores ønskeliste bliver løbende opdateret og kan ses her:
Link: Ønskeliste

Program for weekenden
Fredag den 2. august 2019
Vi røber ikke mere, end at den står på diverse aktiviteter, hvor gæsterne kommer til at lære hinanden at kende
Lørdag den 3. August kl. 16.00 afholdes Vielsen i haven hos mine forældre.
Søndag den 4. august – morgenmad og tak for denne gang.

Påklædning
Fredag vil det være en fordel at være iklædt tøj der giver plads til fysisk udfoldelse.
På  Vielsesdagen kan påklædningen med fordel være sommerlig og uformel, da temaet for vielsen er “Traditionel Polsk Folk”.
Flade sko er påkrævet, da festen  afholdes på græs.


Overnatning
Vi sikrer til overnatning til gæsterne fra den 2. – 4. august. 
Gæsterne overnatter i naturskønne rammer – tæt på mine forældres have, hvor vielsen afholdes. 
Vil i forlænge weekenden med flere dage i Polen, er vi gerne behjælpelige med at finde hotel.

Transport
Fly
Søg på forbindelse til Gdansk via WizzAir der flyver fra Billund eller RyanAir der flyver fra Århus.
Transport fra lufthavnen til den endelige destination sørger vi for.

Der er fx. en afgang med Ryanair fra Århus torsdag den 01.08 og retur søndag den 4.08 for ca. 300,-
Ankommer i torsdag, kan vi forlænge reservationen på værelset med et døgn, for ca. 100,- pr. person. Dette skal meddeles senest den 1. april.

Bil
Hvis I kører, skal i regne med en tur på ca. 8-9 timer. Googlemaps siger knap 10 timer, men er ikke opdateret med de nye veje der er etableret i efteråret 2018. Klik på kortet for mere information. Adressen er Sznurki 114 E, 83-324 Borzestwo, Polen.




De Kærligste Hilsner
Sandra & Michael